Løgnens magt – selvbedraget

Vi kender alle i vores hverdag en lille hvid løgn. Der kan være mange årsager til at vi gør det. For ikke at såre andre, undgå konflikter, undgå gamle mønstre o.a.

Af Erlinng Chriistensen

I de senere måneder har jeg i min praksis haft flere mennesker netop med dette tema. Enkelte af disse har fået viklet sig ind i en række selvmodsigelser, hvor de efterhånden ikke længere kan finde hoved og hale i, hvad de har sagt til hvem og hvorfor. Dette bevirker, at deres opfattelse af sandheden totalt kan forandre sig. Indgåede aftaler med sig selv, venner, arbejdsrelateret, familie bliver til en form for edderkoppespind, hvor de oplever sig fanget med ganske god grund. Dette vel at mærke i at se sig selv i øjnene.

I øjeblikket versere der flere retssager mod kendte mennesker, som har fået viklet sig ind i løgnens magt. Det er vigtigt, at det enkelte menneske ikke lever i en form for flugt for sig selv, hvorved livet kan blive en illusion – at indbildningen ikke får overtaget.

Derfor er det vigtigt at stoppe op engang imellem og gøre status. Gennemgående elementer jeg er stødt på i min praksis er, at klienterne har antaget at have sagt tingene til de øvrige parter. Dette være kæreste, børn, kollegaer, venner m.v., hvor det faktisk ikke har været tilfældet. Hvilket jo på ingen måde er hensigtsmæssigt, da det kun giver anledning til ballade.

Et andet element er at: “nu har jeg gjort så meget for dig og nu kunne du godt gøre noget for mig”. Denne form for udtalelse er faktisk meget mere almindelig i vores hverdag end vi skulle tro. Problemet er blot, at den som udtaler dette ikke altid har aftalt dette med den anden part. Det betyder jo, at en anden magt ikke har kendt til eksistensen af disse udtalelser. Hvilket igen betyder, at en anden part ikke har en jordisk chance for at forholde sig hertil.

Ønsket om at få sin vilje kan ligeledes betyde, at man kommer ud på dette skråplan. Jeg har set eksempler, hvor dette træder meget tydeligt igennem, hvor motiverne kan være mangfoldige. Dette ofte i forbindelse med skilsmisser, ophør af samarbejder, venskaber, forældremyndigheden over børn m.v.

Det næste spørgsmål, der rejser sig er jo så, hvor bevidst er det enkelte menneske eller grupper af mennesker om dette? For ofte handler det om mønster fra fortiden. Disse kan være bevidste eller ubevidste, men typisk en kombination af disse. Derfor er en reel dialog mellem parterne det bedste middel til at finde en afklaring eller løsning. Men det kræver jo, at man lytter med ønsket og viljen til forandring. Dette kan gøre ondt og være smertefuldt, da fortiden kan konfrontere en. Men hvad kan der opnås?

Hvilken forskel kan det og vil det gøre? En dybere forståelse, bevidsthed, indsigt og respekt for sig selv. Derved frigøres mange kræfter, der ellers skal bruges til at holde styr på de mange små løgne. Hvide eller ej. Ansvaret lægger i sagens natur hos det enkelte menneske.

Jeg har et lille citat, der lyder: “gennem ansvar for egne handlinger dermed frihed for egoet.” Disse linjer er ment som lidt stof til eftertanke i vores hverdage. God fornøjelse.