Klarsyn på 3. sal

Hans Jul Larsen blev præsenteret for både ånder, spøgelser og en afdød bedstefar, da han gik til clairvoyant. Han kan bruge oplevelsen til meget… Artiklen blev bragt i Berlingske Tidende d. 27. maj 2006.

Af Anne Krogh Sørensen, aks@berlingske.dk

»Jeg må sige, at jeg blev lidt overrasket, da jeg læste din mail om at komme til clairvoyant.«

Vi sidder i bilen på vej til Nørrebro. Hans Jul Larsen har indvilget i at være Fri’s prøvekanin hos clairvoyant Erlinng Chriistensen i Astrologihuset på Nørrebrogade.

»Dagen før havde jeg tænkt på, at det kunne være spændende at prøve en time hos en clairvoyant, og så lå din mail i min indbakke…« fortæller Hans.

Clairvoyanten, som vi har en aftale med, ved intet om sin klient på forhånd, udover at det er en mand, som er rationel i sin tankegang, men samtidig åben overfor for nye indtryk. Navn, adresse, fødselsdag og andet, som kunne give en masse oplysninger i f.eks. en internetsøgning, har han ikke fået. Ikke engang fornavnet.

Hans Jul Larsen, som er selvstændig internetkonsulent, har de seneste to år dyrket lidt yoga men har ellers intet med den alternative verden at gøre.

»Jeg går ind i det her for at finde ud af, hvad en clairvoyant kan. Jeg tror, at min alder har modnet mig til at søge nye muligheder, være åben overfor nye input,« forklarer han om sine grunde til at være med. ERLINNG CHRIISTENSENS PRAKSIS på tredje sal er der ikke noget okkult eller spirituelt over – bortset fra udsigten over Assistens Kirkegård. Her står reoler, stumtjener og en massagebriks midt på gulvet, for Erlinng Chriistensen er også healer.

»Clairvoyance er at kunne se, høre og føle klart. Jeg kan intet bevise, men jeg kan vise dig nogle ting,« siger Erlinng. Han forklarer også, at han ikke vil beskrive død og ulykker eller svare på konkrete spørgsmål om bestemte job, kvinder osv.

»Jeg vil og må ikke give dig absolutte svar – men jeg kan give dig redskaber og værktøjer, så du selv kan arbejde videre med temaerne i dit liv,« siger Erlinng. Og så beder han Hans svare tydeligt ‘ja’, ‘nej’ eller ‘det ved jeg ikke’, når han bliver spurgt om noget undervejs.

Erlinng starter med at beskrive Hans som et analytisk og rationelt menneske.

»Du kan skære igennem, se langsigtet, er god til strategier og også god til tal… forstår du, hvad jeg mener?« »Nej«, siger Hans.

»… ikke fordi du nødvendigvis er matematisk student med et snit på 13, men tal kan også være noget med økonomi. Du kan være typen, der har styr på privatøkonomien,« fortsætter Erlinng.

Han mener, at Hans kunne have godt af at blive lidt mere intuitiv.

»Du skal være mere i nuet og være mere umiddelbar, også i dine relationer og i kærlighedslivet. Men du har sensitivitet, du kan mærke, når der er ugler i mosen. Du kan mærke det i mellemgulvet, når du er sammen med et menneske med en skjult dagsorden. Du glemmer bare at spørge ind til det. I stedet kan du gå og gruble over tingene.«

Erlinng spørger hele tiden ‘er du med’, eller ‘forstår du, hvad jeg mener’ og Hans svarer ‘ja’ eller ‘nej’, så Erlinng ved, om Hans har forstået ham og om han er på rette spor.

»Når vi snakker kærlighedslivet, så har du kendt nogle stykker, uden ligefrem at være en Don Juan. Og du kan være lidt hvas, lidt tør på den jyske måde. Men hvis noget kan bringe dig ud af fatning, så er det det modsatte køn,« siger Erlinng.

Hans er enig.

»I forhold til kærester vil jeg også gerne have pillet lidt af det seriøse af dig. Du skal gå lidt mere ind i legen, også i det fysiske nærvær, i erotikken. Men der sker noget på det område, du ændrer dig langsomt.«

Erlinng går nu over til at tale om Hans’ bolig. »Jeg kan se, at der skete noget for to år siden – hvad skete der i foråret 2004?«

»Ikke noget alvorligt, som jeg kan huske,« svarer Hans.

Erlinng: »Det er noget med din bolig, der har fyldt noget hos dig… overvejede I at flytte?«

Men nej, det gjorde de ikke, siger Hans og tænker sig om.

»Nu ved jeg, hvad du mener!« udbryder han så lidt efter. »Jeg har faktisk følt det ubehageligt at være i lejligheden. Det toppede for et par år siden.«

Erlinng siger, at det vil han vende tilbage til, og så går han over til at tale om familieliv. Han mener, at Hans har et barn – kun et – på to-tre år, et ekstrovert barn med ‘primadonnaenergi’.

»Det er en pige, som kan sno sine forældre om sin lillefinger og som nok er lidt forkælet. I er ikke helt enige om opdragelsen,« siger Erlinng.

Hans fortæller, at hans datter er syv år, men ellers er det rigtig nok. Lidt senere kan Erlinng mærke, at der er ‘noget’ til stede, en ældre herre. Han mener, det kan være Hans’ bedstefar, hvis det kan passe, at han blev omkring 80 år og kunne være lidt af en gnavpotte. »Jeg har to bogstaver på ham – H og M, siger det dig noget,« spørger Erlinng.

»Ja, han hed Michael til fornavn,« siger Hans.

Erlinng siger, at både Hans’ far og bedstefar har egenskaber som værdighed, stædighed og ærekærhed, men at der er sket en opblødning over generationerne i forhold til Hans selv.

»Det handler om at ville leve sit liv ud, det gjorde din bedstefar ikke, din far har været lidt bedre til det, men der ligger også en linje til dig her. Dine hjælpere på den anden side vil have dig til at lægge mærke til dine lederegenskaber, især indenfor teambuilding og som den, der kan bevare overblikket og køre projekterne. Du er også god til at tale med folk på det rationelle niveau, men du kan udvide dine evner indenfor kommunikation,« siger Erlinng, som igen påpeger, at Hans skal lære at stole på sin intuition, når han løber ind i problemer.

Han mener også, at Hans har en tendens til at tage andres problemstillinger til sig og dermed få en ubegrundet skyldfølelse.

»Du skal væk fra at være Hr. Flinkesen, forstår du?« spørger Erlinng. »Ja,« svarer Hans, den er god nok.

Så vender Erlinng tilbage til Hans’ ubehag ved at være derhjemme, som toppede for to år siden.

»Der er noget derhjemme, energien er lav. Hvem af jer lider af uforklarlig hovedpine,« spørger han.

»Det gør Rikke, min kone,« siger Hans.

»Har hun opkast eller sure opstød? Har hun beskrevet, at det trækker, selv om det ikke gør, eller at det er koldt, selv om det ikke er? Får hun kulderystelser,« spørger Erlinng. »Ja,« siger Hans.

»I har ufrivillige besøg,« siger Erlinng.

»Det har jeg faktisk sagt til Rikke flere gange. Det er, som om der er noget i lejligheden,« siger Hans.

»Du skal sende dem af sted. En aften, hvor du er alene, sætter du dig ned og beder dem stille og roligt om at forsvinde, lige som du ville gøre med alle mulige andre, der ikke betalte husleje. Det er ikke nogen, I kender, ikke familie eller andre kære, men de har haft en tilknytning til stedet, til lokalområdet… Sig, at alle der ikke har noget at gøre her, de skal forsvinde. Det vil give en ændring, så du skal gøre det.«

Hans nikker. Erlinng kan også se nogle ting omkring Hans og et job i udlandet.

»Ja, jeg blev da ringet op for nylig af et headhunterbureau i London, men det var nu langt over mit niveau,« siger Hans.

Erlinng ser også Hans for sig i en overordnet stilling indenfor forsvaret eller i det private erhvervsliv, og Hans siger, at han har haft overordnede stillinger tidligere i sin karriere.

»Det kommer igen, Hans. Du skal pudse dit franske af, for det kan blive i et fransktalende område, men jeg kan ikke sige, om det bliver i Østen, i Vesten eller i Europa. Men der ligger en mulighed for udstationering i 2008.«

»Det er noteret,« siger Hans.

Efter knap halvanden time er sceancen forbi. Hans får et kasettebånd med hjem, så han kan lytte forløbet igennem.

Hans’ reaktion lige efter

»Hvis man koger hans pointer ned, rammer de ret præcist nogle ømme punkter, jeg gerne vil arbejde med som menneske og som professionel. Det er rigtigt set, at nogle mennesker og nogle situationer får lov at suge energien ud af mig. Det er også rigtigt, at jeg skal blive bedre til at forfølge det intuitive.«

»Og så havde jeg faktisk håbet, at han kom ind på det med ånder eller spøgelser derhjemme. Jeg foretrækker nu at kalde det en tilstedeværelse, noget, vi ikke kan bruge til noget derhjemme. Jeg har oplevet det som noget, der dræner energien, men det er mere end det. Og jeg kan ikke se nogen rationel forklaring på, at han skulle kunne afkode det ud fra mine signaler – det ligger ud over, hvad han kunne tolke sig frem til.«

»Clairvoyanten skød især ved siden af, da han spurgte, om vi havde planer om at flytte for et par år siden. Det havde vi ikke. Og så virkede det, som om han troede, at jeg var ansat i et firma – han nævnte ikke, at jeg er selvstændig. Min datters alder skød han også en del ved siden af, selv om han kunne se, at jeg kun har et barn.«

»Jeg vil klart overveje at bruge nogle af de redskaber og guidelines, han gav mig. Men jeg ved nu ikke med tangoen…«

Dagen efter sender Hans denne mail:

»Jeg har lige søgt på nettet omkring den ejendom, vi bor i. Den hedder ‘Cul de Sac’. Jeg kunne huske, at der dukkede knogler op fra jorden under byfornyelsen for nogle år siden. Her er, hvad jeg fandt: Den anden kirkegård – anlagt i begyndelsen af 1700-tallet – blev meget betegnende kaldt for ‘Fattigkirkegården’ og lå i Skt. Annæ Gade nr. 35-37, der hvor ‘Cul de Sac’ ligger i dag. Cul de Sac betyder i øvrigt endestation.«

To uger efter:

»Jeg er stadig fascineret af, at jeg kunne komme ind fra gaden som et ubeskrevet blad overfor et fremmed menneske, der ikke desto mindre havde et kendskab til min fortid, nutid og muligvis fremtid.«

»De forskellige redskaber, han gav videre, ligger og summer, og jeg vil med sikkerhed bruge dem afhængig af, hvor de hver især kan få en berettigelse. Det intuitive er selvfølgelig vigtigt, og jeg er ikke i tvivl om, at den sans skal bruges mere aktivt.«

»Omkring de ‘ubudne gæster’ derhjemme, er min kone og jeg enige om, at det skal vi helt sikkert gøre noget ved, vi ved endnu ikke hvordan. Måske ved hjælp af en professionel ghostbuster.«

Erlinngs råd til Hans

  • Tag prøvetimer i tango sammen med Rikke
  • Stol på din intuition og træn dig selv i at bruge den i privatlivet og professionelt
  • Begynd at dyrke den kinesiske kampsport Tai Chi for at optræne balance og ro i krop og sjæl
  • Vær klar til at genopfriske dit franske med henblik på en eventuel udstationering
  • Læs bogen ‘Sjælens Univers’ af de to danske medier Steen Kofod og Steen Krarup. Om spøgelser, ånder, aura, healing mv. (Aschehoug 2002)
  • Tag evt. et NLP-kursus. (NLP er en form for selvudvikling, red.)
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *