Dialog ønskes

Igennem de sidste syv år, hvor jeg har haft glæden af at være bindeled til den åndelige verden i form af clairvoyant og medie, har givet mig mange spændende oplevelser og bragt mig mange steder rundt i landet.

Af Erlinng Chriistensen

For tre år siden fik jeg mulighed for at gæste en række engelske spiritiske kirker, hvilket siden har bragt mig til England ca. tre gange om året. Mine arbejdsopgaver har været klarsyn, individuelle clairvoyancer og workshops af forskellig art. Det bedst inspirerende har dog været de mange samtaler med mennesker, der betragter spiritismen som en religion. I dagens England er der ca. 500 spiritiske kirker og ca. 41⁄2 million registrede tilhængere af religionen. Essensen kort fortalt er, at spiritisterne tror på et liv efter døden. Dette ud fra 7 grundlæggende principper, hvor Kristus-energien er den grundlæggende opfattelse. Det vil sige, i deres tro, opfattelse og filosofi er kristendommen det fremtrædende element.

Igennem mine hyppige besøg til England har jeg fået mulighed for at erhverve en værdifuld viden og information, hvilket jeg ønsker at viderebringe til mine studerende og den danske befolkning – dette via klarsyn og foredrag, som jeg afholder landet over.

Blandt seriøse medier har vi en grundlæggende overbevisning, der lyder “vi kan intet bevise, men vi vise!” Jeg har intet ønske om at sige, hvilken trosretning det enkelte menneske bør have i den danske befolkning. Dette er en grundlæggende menneskerettighed. Derimod har jeg et stærkt ønske om dialogen mellem forskellige livssyn, opfattelser og filosoffer. Vi står i dag i en verden og med en verden, der har brug for dialog på alle niveauer.

Et klarsyn fungerer hyppigst på den måde, at et medie i en givende samling videregiver en mængde viden om en afdød person. Vigtigst er, at en eller flere blandt publikum kan genkende den afdøde. I den sammenhæng arbejder en del medier ud fra følgende elementer: En serie korte beskrivende informationer og hertil en relation således, at publikum kan søge i deres fortid og finde den beskrevne afdøde. Dernæst kommer det vi kalder ‘bevisførelsen’. Det er meget forskelligt, hvad den afdøde vælger at fokusere på. Jeg oplever ofte årstal, navne, arvegods, situationer, mærkedage m.v.

Publikum forstår det sagte ord, men de kender ikke den følelse, som en kontakt bringer. Dermed kan siges, at alle forstår det talte ord, men ikke det egentlige budskab, hvilket er det sidste og 4. element mediet arbejder ud fra. Budskabet kan have en meget stor betydning for den eller de blandt publikum, der måtte være heldige at få et budskab viderebragt. Jeg har oplevet en del mennesker hver på sin måde få en ‘forløsning’.

For noget tid siden havde en kollega og jeg et klarsyn i Lemvig i Vestjylland, som blev afholdt på det gamle Hotel Lidenlund. Klarsynet var blevet annonceret i de lokale aviser og medier. Små 14 dage før oplever jeg, at de lokale præster begynder at skrive læserindlæg i de lokale aviser. Her skal nævnes, at vi taler om en mindre håndfuld præster.

I disse læserbreve kommer udsagn som: “jeg er djævlens sendebud” og at jeg opfordre til at “lege ånden i glasset”. Jeg får en orientering om disse læserbreve via email, hvilket jeg har sat stor pris på. Dog må jeg tilstå, at jeg på ingen måde har opfordret til at lege med ‘ånden i glasset’. Min fortid som narkobehandler, pædagog i psykiatrien og andre tilsvarende institutioner har vist mig, hvad der kan ske når redskaber ender i ukyndige hænder.

Læserbrevene er skrevet af lokale præster, der set med mine øjne egentlig ikke har en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at arbejde som medie og virket som sådan. Mit ønske er at afmystificere livet efter døden, ligeledes at øge debatten og bevidstheden om, hvad der sker i forbindelse med (det til tider tunge emne) døden. Dette naturligvis ud fra en dialog, hvor mudderkastning undgås, og enhver kan tale frit under en fornuftigt etisk dialog.

Det skal lige siges, at i læserbrevene blev jeg ikke opfordret til at give mit besyv med eller anden form for dialog.

Kulminationen kom den 22 maj 2007, hvor TV2’s landsdækkende nyheder vælger at bringe et indslag fra selve klarsynet i den sene nyhedsudsendelse. I indslaget ses en gruppe menneske, ledet af et par præster i det lokale missionshus bede for de mennesker, som deltager i et totalt udsolgt klarsyn, mindre end 100 meter væk på Hotel Lidenlund. Endvidere interviewes flere deltagere til klarsynet, samt interview med mig og præsterne. Den journalistiske dækning var fin og alsidig.

I dagene op til klarsynet blev jeg gentagne gange ringet op af flere TV- og radiostationer. Spørgsmålet var hver gang, hvad jeg mente om tvisten mellem præsterne og undertegnede. Mit svar var hver gang: “Jeg ser ingen tvist, men et udtryk for forskellige menneskesyn og opfattelser.” En nødvendighed for at vi kan komme videre i forståelsen af hinanden og den gensidige dialog. I mit daglige arbejde som clairvoyant og medie har kristendommen en meget central plads, hvor livet efter døden og reinkarnations-tankegangen er en del af mit menneskesyn.

Nu knap 5 måneder efter får jeg forsat mails og telefonopkald fra folk, der med baggrund i TV2 indslaget forespørger om formålet med at etablere kontakt til de afdøde, og hvad der måtte være af farer og faldgrupper i dette. Jeg forsøger at besvarer disse forespørgsler bedste muligt – nogle er enige og andre er ikke enige. Mit primære formål er at berette, informere og etablere kontakt til den åndelige verden. Dette på en måde således, at tingene gøres så jordnære og ikke mystiske. Mange af de spørgsmål jeg får beror desværre på frygt, angst og uvidenhed.

Flere steder i landet er jeg blevet inviteret til at holde foredrag om åndsvidenskaben (læren om ånden), livet efter døden, reinkarnationsteorierne og klarsyn, hvilket jeg gør med stor glæde. Netop dette øger forståelse og bevidstheden mellem mennesker, og forhåbentligt giver det stof til eftertanke og dermed en større tolerancetærksel.

I bund og grund er det vel det samme præster og medier udfører?

En dialog kunne være ønskværdig for at aflive gamle myter, da vi jo på forskellig vis vejleder og hjælper mennesker i deres hverdag. Indfaldsvinklerne er forskellige, men grundlæggende er det næstekærligheden til mennesket og menneskeheden, der driver værket!