Erlinng Chriistensen - brevkassesvar

Svar til den uafklarede

Hej Erlinng 

Mange tak for en spændende brevkasse. Jeg har i flere år tumblet med et svært spørgsmål. Min mor, som jeg elskede overalt på jorden er nu gået bort på grund af svær sygdom. Hvilket ikke er mit spørgsmål. I en alder er af 20 år fandt jeg ud af, at min mor brugte en donor for at blive gravid. Jeg har hele livet fået at vide, at min far forlod os da jeg var lille. Er der nogen mulighed for at jeg kan møde min biologiske far? Og om jeg andre søskende på den side? Jeg savner ”familien”. 

Den uafklarede 


Hej uafklarede 

Tak for mail og dine ord. Det fulde navn er redaktøren kendt. Et spændende spørgsmål du her rejser. Her kommer det etiske aspekt og skæbneaspektet i spil. Hvor udgangspunktet er, at vi ikke har adgang til alle informationer – specielt når det gælder andre mennesker. I dette tilfælde din biologiske far. Følgende kan oplyses: Din far lever og er dansk. Dette vil du kunne få oplyst hos den danske fertilestklinik, din mor anvendte. Der ligger papirer om denne klinik i dine mors efterladte papirer, du endnu ikke har valgt at læse. Klinikken må ikke oplyse navn og adresse på din biologiske far. Men der eksisterer på Facebook en gruppe, hvis formål er at skabe kontakt mellem biologiske børn og donor/biologisk far. Få navnet på gruppen hos klinikken (dette vil være uofficielt). Du vil ligeledes finde to halvsøskende som du vil få kontakt med og have det godt med. Du kan få kontakt med din far, men forvent ikke for meget. Held og lykke med dit projekt ”familie”. 

Med venlig hilsen 

Erlinng