Svar til den “hårdt sårede”

Hej Erlinng

Tak for en god brevkasse. Jeg læser dine svar regelmæssigt? Mit spørgsmål er lige til. Jeg har igennem 6 måneder set en mand jeg er kommet til at holde af. Sandsynligvis elsker jeg ham! For godt en uge siden fortæller han mig at han vil stoppe med at se mig. Jeg var ved at falde ned af stolen af overraskelse, forbavselse, vrede og meget mere. Jeg kan slet ikke få tingene til at hænge sammen. Jeg er helt rundt på gulvet og kan ikke sove. Hvad kan jeg gøre?

Den ”hårdt sårede”

Holbæk.

___________________________________________________________________________

Til den ”hårdt sårede”.

Tak for mail. Det fulde navn er redaktøren kendt. Det er, hvad man kan kalde en bombe, da du på ingen måder havde mulighed for at se denne reaktion komme. Ja, du er forelsket. Der er flere ting i spil i den relation. Du er langt mere seriøs end han er. Oplevelsen er at du ligeledes er kommet for tæt på alt for hurtigt, hvilket vil sige, at han ikke magter din tætte nærhed så hurtigt, herunder dine forventninger til ham og et forhold. Om relationen kan genoprettes? Muligvis, men du må undlade at kontakte ham de næste uger. Gør du det, vil du få et blankt nej. Du bør give dig selv noget space og lade bølgerne lægge sig. Du udsender stadigvæk signaler, at du ønsker en partner og er klar til at stifte familie. Øv dig på 3 x t (ting tager tid). Vær ligeledes opmærksom på, hvad du fravalgte for ca. 8 mdr. siden ?

M.v.h.

Erlinng