Erlinng Chriistensen - brevkassesvar blåt

Svar til ‘Den desperate’ fra Vejle

Hej Erlinng,

Tak for en god brevkasse Jeg er kommet i en situation, hvor jeg slet ikke kan genkende min kæreste. Vi har kendt hinanden igennem snart 5 år og har to dejlige tvillinger. Han fortalte mig for 14 dage siden at han vil skilles. Min verden faldt totalt fra hinanden. Jeg spørger naturligvis hvorfor??? Hertil får jeg ingen svar bare den rigtige kolde skulder. Indtil for 6 mdr. siden han har været, som han plejer, men derefter har jeg ikke kunnet kende ham. Har akut brug for hjælp???

Den desperate. Vejle

På forhånd mange tak for hjælpen


Hej du,

Tak for din mail og ord. Det fulde navn er redaktøren kendt. Jeg forstår din desperation og store usikkerhed med hensyn til din kæreste. Men slå lidt kold vand i blodet (trods hedebølgen). Din kæreste er dig ikke utro eller utilfreds med dig – tværtimod. Lyder lidt bagvendt ikke! Det som sker i din kæreste er, at han rammer et eksistentielt vakuum i sit liv. Her dukker gamle mønstre op fra hans problematiske barndom op (du kender stort set ikke meget til hans barndom, desværre). Han elsker dig højt, men mener ikke han er dig værdig. Dette er den ene side. Den anden side er hans fortid. Disse to sider kolliderer indvendig i ham, som bevirker, at han følelsesmæssigt går i udbrud indvendigt, så at sige. Han kan ikke styrer dette pt. og det bevirker, at han i længere perioder er psykotisk. Det er her, de for dig underlige handlinger han laver, kommer til udtryk. Sørg for at han får professionel hjælp hurtigst muligt. Evt. tag ham med på psykiatrisk skadestue. Derfor giv tid – hav tålmodighed. Han vender stille og roligt tilbage til dig og ungerne. Efter 6-8 uger i behandling vil du stille og roligt kunne genkende den kæreste, du forelskede dig i for år tilbage. Brug jeres netværk. Hans søster og din egen familie. Held og lykke. Glæden vil vende tilbage til jer men det vil kræve tålmodighed.

Med venlig hilsen

Erlinng